top of page

Dunia ya Watoto

Dunia ya Watoto betyder Børnenes Jord på Swahili, og det er et fritidshjem for lokale børn i Mwanza, Tanzania, hvor de kan komme efter skole og lave forskellige aktiviteter. Dunia ya Watoto har til formål at fremme nysgerrighed, kreativitet og aktiv læring ved at skabe et fællesskab, hvor vi vokser sammen.  Dunia ya Watoto er en forening, der primært er baseret på frivillighed, og har altid børnene i centrum.

Visioner

Hvorfor har vi startet Dunia ya Watoto?

Vi håber at give nogle redskaber til børn, som de kan bruge i fremtiden, men der vil også være et fokus på at skabe gode momenter med børnene i nutiden. Vi vil fokusere på at øve musik, kreativitet, kunst, sport, sprog og så videre. Kun fantasien sætter grænser. Ved at lære gennem aktive metoder vil vi opmuntre børnene til at være selvstændige og kunne samarbejde med andre.

 

Alle børn er velkomne og kan føle sig trygge ved Dunia ya Watoto, og det er vigtigt at sige, at det er børnenes sted, samtidig med at der selvfølgelig er nogle rammer til at organisere og opfylde foreningens visioner.

  1. At være en platform, der skaber muligheder for børn i form af at give børnene et sted og faciliteter til at lave aktiviteter inden for kreativitet, sport, leg osv…

  2. At være et stærkt, bæredygtigt og socialt fællesskab for børn.

  3. At være et sted, hvor børnene mødes i øjenhøjde, og stedet vil have en positiv indflydelse på børn ved at have fokus på nærvær og fællesskab

  4. Fremme frivillighed og være et samlingssted for børn og unge, hvor fællesskabet er i fokus gennem fælles aktiviteter, frivillighed og lokal medbestemmelse. 

  5. At være et sted, hvor store drømme har plads.​

bottom of page